
Den Store Bog om Bier
Endnu en ny fagbog er tilføjet til Jasons bogreol. Denne gang er det denne smukke bog, “Den Store Bog om Bier” 🐝🐝🐝
Jason får løbende så mange fine bøger, men jeg når slet ikke at dele dem alle sammen her 👀
Jeg synes denne bog var oplagt, nu når Jason har en stor interesse i bier og generelt insekter. Og da bierne en vigtig del af livet, så synes jeg han skulle have den. De smukke illustrationer fangede mig virkelig og Jason er også meget glad for den.
Ikke blot en opslagsbog
“Den store bog om bier” dykker ned i både historie, fakta og anatomien af bien, samt hvor vigtige de er. Der er en detaljeret forklaring på livscyklussen af en bi og hvordan hver bi har hver sin opgave. Man går igennem oldnordiske tider og helt tilbage til hulemænd. Det er en ret stor bog med mange smukke illustrationer og er en rigtig fin pegebog. Jeg stemmer helt sikker på at man skulle lave flere af sådanne slags bøger, for de er bare fantastiske til små nysgerrige børn som Jason. Og voksne kan også lære noget! Jason har lært en masse og fortæller det flittigt videre til alle han møder. Bogen har også humoristiske fakta, som er sjovt at læse for både voksne og børn.
God bog til dit barn der elsker insekter
Har du et barn som er helt fascineret af insekter og især bien – så vil jeg helt klar anbefale at tage et kig på denne 🐝
Vi har købt bogen hos Bog & idé til 199.95 kr. (ingen reklame – købt selv).


Leave a Reply