Den utrolige Historie om den Kæmpestore Pære” af Jacob Martin Strid fra 2012 udkom sidste år (2022) i en smuk, grøn 10-års jubilæumsudgave. Vi har været så heldige at få en anmeldereksemplar af Gyldendal. Bogen er skrevet af den kendte danske forfatter og illustrator, Jacob Martin Strid. Han står blandt andet bag Mimbo Jimbo, STRID, Lille Frø og mange flere bøger.

Skøn med fortælling med humor

Vi tog hul på bogen som godnat læsning her den anden dag. Da det er en bog på omtrent hundrede sider, aftalte jeg med Jason at vi den aften startede med to kapitler. “Den utrolige Historie om den Kæmpestore Pære” er en sjov fortælling for børn. En historie på så mange sider kan lyde voldsomt at kaste sig ud i, men siderne er fyldt med flotte, sjove og ikke mindst detaljerede illustrationer, som børnene nysgerrigt kan følge med i. Jason havde flere sjove bemærkninger og grin undervejs. Ikke kun over illustrationerne, men ligeledes over fortællingen.

En mystisk flaskepost, en kæmpestor pære og pirater

I “Den utrolige Historie om den Kæmpestore Pære” følger man de to hovedpersoner – Mitcho og Sebastian og deres rejse i den kæmpestore pære. Hvad der starter med at være en mystisk flaskepost, som umiddelbart er fra den forvundne borgmester JB, ender under sjove omstændigheder med at være starten på et eventyr med den kæmpestore pære som deres fartøj. Rejsen er blandt andet fyldt med mystik, pirater der elsker vandmeloner og en frygtindgydende sødrage.

Jason blev hurtigt opslugt af historien da vi gik i gang, og vores to aftalte kapitler blev hurtigt til flere. Enkelte kapitler var han så vild med, at han skyndte sig at bladre tilbage, så vi kunne læse kapitlet en gang mere. Jeg læser ofte lignende bøger med Jason og jeg ligger altid vægt på at tilføje liv til historien, og øge indlevelsen i bogen for ham. “Den utrolige Historie om den Kæmpestore Pære” er skrevet således at den nemt indbyder til lidt dramatisk læsning. Man ved straks hvor det ekstra tryk i oplæsningen skal ligges eller modsat hvor man skal være lidt mere tilbageholdende.

En super sjov bog til eventyrglade børn

Bogen indeholder rigtig mange gode elementer, som medvirker til hvorfor det er en succes herhjemme. Den indeholder helte, børnevenlige skurke, den rette opbygningen til klimaks inden vi når forløsningen på eventyret. Alt er i børneniveau, som hele vejen igennem holder barnet nysgerrigt og giver anledning til at snakke omkring indholdet. Vi har på kort tid læst bogen flere gange – alle gange efter forespørgsel fra Jason, hvilket jo tyder på at jeg ikke er ene om, at mene dette er en god børnebog.

På denne baggrund vil vi give bogen 5 ⭐⭐⭐⭐⭐ ud af 5 stjerner. Det kan til sidst nævnes, at bogen ligeledes er kommet som animationsfilm i 2017. Jason har set animationsfilmen da han var lidt yngre, men kunne ikke huske så meget fra den, da vi skulle læse bogen.

Sidst men ikke mindst – tusind tak til Gyldendal for anmeldereksemplar af bogen.
Bemærk, at dette blogindlæg indeholder affiliatelinks.

Den utrolige historie om den kæmpestore pære
Kategorier: ,
Genre:
Illustrator: Jacob Martin Strid
Published: 26-09-2022
Forlag:
Format: Indbundet