Jørgen Pingvin bygger en hund der hedder Arne
Da jeg så forsiden af “Jørgen Pingvin bygger en hund der hedder Arne” og efterfølgeren i serien, ”Jørgen Pingvin bygger en rakat”, så led min tanker mig straks hen på Jørgen Clevin. Og alligevel, så tænkte jeg at det nok ikke havde noget med det at gøre, for hvorfor skulle det? Da jeg så læste beskrivelse af bogen hos Gads Børnebøger, så kunne jeg se at jeg ikke tog fejl. Bøgerne er sørme inspireret af Jørgen Clevin og er en hyldest til ham 🐧
En kreativ sjæl
Jørgen Pingvin er en lille kreativ pingvin, der mener at man kan komme langt med hans luffer og limpistol. I den første bog bygger han en hund der hedder Arne. Jørgen ved lige præcis hvordan den skal se ud og finder pap, maling, pensler og alt muligt og går i gang. Det lykkedes ham også, men alligevel når det at gå lidt galt. Det er heller ikke nemt når ens forældre ikke ligefrem er begejstrede over Jørgens kreative projekter ✂️📦🎨Både Jørgen, Arne og forældrene kommer ud for et lille eventyr.
Bogen er skrevet på en moderne og humoristisk måde og er fra målgruppen 5-9 år.
Motiverer børn til at være kreative
Vi giver bogen 4 ud af 5 stjerner ⭐️⭐️⭐️⭐️ Jørgen Pingvin er en fin bog i og med den motiverer børn til at være kreative og udvikle egne ideer. Også selvom der kan være modstand og andre ikke forstår ens vision. Bogen kan virke lidt voldsom med sine skrækeksempler, specielt fordi det nogle få steder er illustreret. De dele måtte jeg bladre hurtigt forbi, da vi læste højt og omformulerede også teksten lidt 🙈 Illustrationerne er virkelig flotte og inspirerende – måske kunne man til de kommende bind lave en slags DIY guide i bogen, så børnene kan følge med i de kreative projekter Jørgen Pingvin laver.
Bøgerne motiverer børn til følge deres fantasi og kreativitet.
Tak for anmeldereksemplar til Gads Børnebøger 🧡
Leave a Reply