Børnebog Eventyr

Hvordan vi fandt en udgået bog – “50 Overraskelser Under Havet”

jasonsverden.dk 50 overraskelser under havet

Jer der har fulgt med længe herinde har nok set, at jeg har nævnt bogen “50 Overraskelser i Dragernes Land” af Turbine en del gange. Det er en bog som Morten fandt hos den lokale Føtex engang i 2019. De havde en masse bøger til restsalg og bogen kostede sølle 50 kr., som han købte sammen med en stak andre børnebøger.

50 Overraskelser i Dragernes Land

Da vi begyndte at læse 50 Overraskelser i Dragernes Land for Jason, var han helt vild med den. Bogen skulle læses igen og igen… Den er nu så slidt, at jeg er bange for at siderne falder ud af bogen. Hele konceptet i bogen går ud på, at læseren er helten i bogen. Man drager ud på en rejse hvor man skal finde de gyldne drageæg og alt efter hvilket valg man tager, så ender man på forskellige sider. Jason har selvfølgelig opdaget at der på bagsiden af bogen findes andre bøger i serien. Jeg har lige siden søgt efter de andre bøger alle steder. Bøgerne er nemlig udgået og kan ikke skaffes nogle steder. Jeg har endda haft fat i forlaget for at se om de kunne trylle, da Jason ønsker sig bøgerne så inderligt. Men desværre ingen held – heller ikke hos et antikvar.

Et sjovt tilfælde

En dag tilbage i februar måned… på vej til børnehaven fortæller Jason mig, at han har set en bog i vinduet ved boghandleren lige foran børnehaven. Der findes to boghandleren i byen lige overfor hinanden næsten. Den ene er Bog & idé (hvor jeg selv hjælper til nogle gange) og den anden er Billunds Boghandel (BOGHandleren), som er foran børnehaven og Jason går forbi den når han skal hjem, sammen med Morten. Jeg spurgte så hvilken bog det var han havde set, Jason svarede, at det var en bog med Bluey og en xylofon man kan spille på. Jeg fortæller ham, at den skal mor nok sørge for at købe til ham.
Senere samme dag, bliver jeg kaldt ind ned i butikken, hvor jeg hjælper tid i et par timer indtil Jason har fri fra børnehaven. Jeg ender med at købe Bluey bogen til ham, da vi havde den på hylden i Bog & idé. Morten, min søster og jeg henter Jason senere og jeg giver ham bogen. På vej til bilen går vi går forbi den boghandel igen og han står og peger i vinduet og siger, at det var der han havde set Bluey bogen. Jeg står og kigger… og pludselig LIGE der, der får jeg øje på noget!… Bogen “50 Overraskelser under Havet” står bagved Bluey bogen på en hylde. Jeg siger “vent her” og løber ind i Billunds Boghandel. De kigger undrende på mig, men følger langsomt med de ind i butikken, hvor jeg allerede har fundet bogen og er på vej til kassen for at betale. Jason blev ellevild da han så bogen i min hånd. Han kunne næsten ikke vente med at få den læst, så hele vejen hen til bilen og på vej hjem kiggede han i den. “Mor, det var lige den bog jeg havde ønsket mig længe!” 🧡

Nye bøger på vej i serien

Jeg synes det er lidt sjovt den måde vi endte med at finde et af de andre bøger i serien – især når jeg har søgt så længe og så mange forskellige steder. Bøgerne er oversat fra fransk og der findes rigtig mange, men ikke alle er oversat til dansk. Et andet forlag har dog nu taget over og er ved at udgive flere i bøger i serien, så der er lidt håb. Dog tvivler jeg på de genudgiver de titler der allerede er udgået og som blev udgivet af Turbine for nogle år siden. Bøgerne er ikke så gamle, men der er blevet trykt få antal af dem og de fleste er gået til restsalg og bogudsalg landet over. Derfor har det også været meget svært at få fat i dem. Vi var bare heldige at Billunds Boghandel stadig havde et eksemplar tilbage på hylden. Bogen er nyt og ubrugt.

Du finder nye titler i serien af forlaget Bogoo Books her – der er indtil videre udgivet disse to:
50 Overraskelser i Piraternes Land
50 Overraskelser i Hestens Land

Vi kommer selvfølgelig med en anmeldelse af bogen “50 Overraskelser under Havet” på bloggen – dette var blot for at dele vores oplevelse med en længe ønsket bog!


Har du oplevet noget sjovt i din søgen efter en bestemt bog? Del gerne med os enten her eller på vores Instagram 🥰

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *