Jørgen Pingvin limer noget, der ikke vil ligge stille
“Jørgen Pingvin limer noget, der ikke vil ligge stille” udkommer i dag. Det er den tredje bog i serien om den skøre og kreative Jørgen Pingvin. Du kan læse læse vores tidligere anmeldelse på de første to bøger i serien her.
Jørgen Pingvin får en ny klassekammerat
I “Jørgen Pingvin limer noget, der ikke vil ligge stille” får Jørgen en ny klassekammerat, som han deler navn med. Klassekammeraten er Jørgen Kanin… og hun er en pige. Til Jørgen Pingvin’s store overraskelse, så er hun lidt ligesom ham selv: Hun er meget kreativ og elsker at bygge! Dog er Jørgen Pingvin lidt skeptisk. Han ved ikke helt hvad han synes om at der nu er to Jørgen’er i klassen.
Jørgen Kanin bliver bedt om at sætte sig ved siden af Jørgen Pingvin og her ender de med at konkurrere om hvem der kan tegne den sejeste tegning. Indtil lærer Katja kommer og skælder dem ud. Heldigvis ringer klokken, så de går ned i gården. Her får Jørgen Pingvin den idé at vise Jørgen Kanin værkstedet. Den ene idé fører til den anden og de ender med at bygge en maskine der skal klare farlige fjender. Maskinen skal jo selvfølgelig prøvekøres og ingen af Jørgen’erne tør selv, så Ketty Kat bliver den heldige forsøgsperson. Det bliver et farligt eventyr for stakkels Ketty Kat – og endnu en opfindelse af Jørgen Pingvin (og nu også Jørgen Kanin), der ender lidt galt.
Hvilken aldersgruppe Jørgen Pingvin er egnet til og hvorfor
Selvom bogen er en del af en serie, så kan den sagtens læses uafhængigt. Jeg vil anbefale bøgerne fra 6-7 år, da noget af indholdet kan være lidt grafisk (læs mere om det i vores tidligere anmeldelse på de første bøger her). I denne bog synes jeg ikke at der er ligeså meget som i de første to andre i serien. Jason spurgte mig dog, hvordan Jørgen Pingvin ikke kom til skade, da han stod med søm i munden. Jeg måtte forklare ham, at det må man normalt heller ikke – at det kun er i bøger og tegnefilm.
Vi snakkede igennem bogens handling
Da vi var færdige med at læse bogen, sikrede jeg mig også, at han forstod, at man ikke måtte gøre nogle af de ting i bogen, og at man ellers spørger en voksen om hjælp. Det er vigtigt for mig, at han forstår hvad er OK, at man gør og hvad der ikke er. Han har en god forståelse for, hvad der er realitet og hvad der er fantasi, men som forælder er det stadig mit ansvar at være sikker. Det er især hvis der står noget i en bog, som han fx har fået at vide man ikke må gør (et eksempel kunne være søm i munden).
Bøger med humor
“Jørgen Pingvin limer noget, der ikke vil ligge stille” er som de tidligere bøger i serien, skabt af forfatter Sabine Lemire og tegner Rasmus Bregnhøi. Bøgerne er letlæselig hverdagsfortællinger skrevet med humor til børn. Der er sikkert mange børn der kan afspejle sig i nogle af de skøre situationer som Jørgen Pingvin roder sig ud i. Her tænker jeg især skolebørn. Jeg synes som forælder, at det er lidt sjovt at læse om Jørgen Pingvin’s mor Jytte, der altid har en masse skrækhistorier at fortælle uanset situationen. Som fx i denne bog, mener hun ikke far Finn skal tilbyde Jørgen yoghurt, da det er ikke noget for pingviner. Ej heller sukker, for hun kendte engang en der spiste sukker og dens næb faldt af. Og et par dage efter faldt lufferne af.
Bogen kan købes her eller hos din lokale boghandler. Vi har lige nu en GIVEAWAY på vores Instagram, hvor du kan vinde bog – skynd dig og deltag 🥳
Bogen er modtaget som anmeldelsereksemplar af GADS Børnebøger. Bemærk, at indlægget indeholder affiliatelinks. Bogen kan købes her eller hos din lokale boghandler.
Leave a Reply